Stress er …
to forskellige ting, primært en stressreaktion og sekundært en stresstilstand.
Stressreaktionen er vores reaktion på stressårsager, der gør os klar til kamp eller flugt på et splitsekund. Vi kalder også denne reaktion for akut stress. Stressreaktioner er ikke farlige, når man efterfølgende har mulighed for tilstrækkelig restitution.
Stresstilstanden opstår, når vi udsættes for gentagende stressreaktioner uden mulighed for tilstrækkelig restitution.
Stresstilstanden kan vi dele op i to niveauer:
En “gul” tilstand – vi kunne kalde den moderat til meget stresset. Denne tilstand kan opstå efter bare få dage med vedvarende eller hyppigt gentagen akut stress.
En “rød” tilstand – vi kunne kalde den alvorlig til direkte skadelig stress. Denne tilstand kan opstå efter uger , måneder eller år, med vedvarende eller hyppigt gentagen akut stress.
Fortsætter den alvorlige tilstand er der stor risiko for et egentligt sammenbrud. Dette kunne eksempelvis være i form af hukommelsessvigt, ildebefindende/besvimelse, nervesammenbrud/psykisk sammenbrud, depression/angst eller blodprop.
Stresssymptomer
Den akutte stress mærker du f.eks. som: anspændthed, midlertidig hjertebanken, svedige hænder, forceret vejrtrækning, midlertidig rysten eller tics, sommerfugle i maven, knugen i brystet og tissetrang.
Den gule stresstilstand mærker du f.eks. som: unormal træthed, forstyrret nattesøvn, uro i kroppen, indre modstand/modvilje, irritabel, lettere til tårer og indesluttet.
Den røde stresstilstand mærker du f.eks som : glemmer ting, fraværende, aggressiv, mindre social, større forbrug af stimulanser, uforklarlige smerter samt at sygdomme og lidelser (f.eks. eksem) som du har i forvejen forværres.
Det er individuelt præcist, hvilke symptomer den enkelte får og mærker som følge af stress.
Symptomerne i den grønne boks (akut stress) er alle midlertidige, og mærker du dem, så prøv at finde årsagerne til de enkelte symptomer. Så bliver du klogere på, hvad der stresser netop dig.
Genkender du en del symptomer i gul og/eller rød boks er det et “vink med en vognstang” om at gøre noget ved din dagligdag nu.
Jo tidligere du opdager og gør en indsats mod din stress , jo lettere får du has på den!
Tidlig indsats gør selvfølgelig også, at din risiko for yderligere komplikationer som følge af stresstilstanden mindskes.
Læs endnu mere om stress her: https://www.forebygstress.dk/
Lidt Statistik om stress:
– citat fra Stressforeningens hjemmeside:
Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
Et kort overblik over stresstilstanden i Danmark viser kun toppen af isbjerget:
- Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
- 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
- I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer
- 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
- 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
- 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
- 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
- Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
- 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress
- Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser
Faggrupper med højt sygefravær
-er også de faggrupper hvor der er flest stressede medarbejdere:
SYGEFRAVÆR I KBH. KOMMUNE i 2016.
Kun de mest og mindst syge faggrupper er medtaget. Kilde: KBH. kommune
SOSU-personale 15,9 sygedage
Pædagoger 14,4 sygedage
Sygeplejesker 13,8 sygedage
Øvrige 8,9 sygedage
Akademikere 6,2 sygedage
.