Jeg tilbyder alle de former for coaching, som beskrives herunder.
Hvad er coaching
Coaching er en individuel struktureret formålsbestemt samtale mellem to personer – coachen og den coachede (fokuspersonen).
Coachen holder strukturen i samtalen ved at lytte, fokusere, stille spørgsmål og opsummere ud fra en bestemt overordnet struktur.
Coachen sikrer, at samtalen udvikler sig mod de mål og ønsker, som fokuspersonen har formuleret.
Forskellige former for coaching
Overordnet kan de forskellige coachingformer deles op i kategorierne indsigts- og projektcoaching, dog undtaget stresscoaching, der udgør en bestemt coachingform for sig.
Indsigtscoaching definerer jeg i denne sammenhæng som coaching, der sigter mod erkendelse og afklaring.
Projektcoaching er, når fokuspersonen har et helt klart mål han eller hun gerne vil virkeliggøre.
Et coachingforløb kan starte som indsigtscoaching for så undervejs at udvikle sig til en målrettet projektcoaching.
Indsigtscoaching kan således blive et forarbejde til et mere kvalificeret projektcoaching forløb.
Herunder er en kort beskrivelse af de specifikke coachingformer jeg tilbyder:
I Lifecoaching holder vi fokus på dit liv som helhed, på balancerne mellem dine livsområder, på samspillet mellem dit ydre og indre liv, på dine værdier og på dine langsigtede mål .
Stresscoaching er en særlig form for coaching, hvor jeg både har rollen som mentor og rådgiver samt giver den stressede coaching.
Ved Sportscoaching kan jeg hjælpe dig med at nå dine mål. Jeg tilbyder at hjælpe alle sportsudøvere med mentaltræning, uanset sportsgren. Dyrker du sport på et niveau, hvor du allerede har en træner, skal coaching koordineres med denne.
Ønsker du en sportscoaching udover mentaltræningen, siger jeg normalt kun ja, hvis det er indenfor de sportsgrene, jeg kender fra egen udøvelse: triatlon, langdistance-løb, landevejscykling og mountainbike.
Ved Businesscoaching kan jeg hjælpe dig med din uddannelses- og arbejdsmæssige karriere.
Det kan være din karriere generelt eller helt specifikt i forhold til enkelte ting som f.eks. eksamen, præsentationer, jobsamtaler etc.
Til institutioner/erhverv tilbyder jeg Ledercoaching og Teamcoaching.
Læs mere under “Institutioner/Erhverv” HER.